Menu

Gravidtræning

gravidtræning og barselstræning hos jordemoder signe yde
Der er utallige fordele i at man holder sig aktiv i sin graviditet. Bl.a. nedsætter man risikoen for graviditetsgener, er mere udholden til fødslen og hurtigere i gang igen.

BOOTCAMPFORLØB FOR GRAVIDE (onsdag 16.30-17.30) indeholder samme fokus, men er ej med klippekortsløsningen. Klippekortet er til træningerne mandage og torsdage.

Se mere på min instagram signeyde_jordemoder_coach

OBS! HENOVER SOMMEREN SLÅS GRAVIDTRÆNING OG BARSELSTRÆNING SAMMEN, HVORFOR TIDERNE ER ÆNDRET TIL 9.30-10.45 MANDAG OG TORSDAG.

 

Ønsker du at nedbringe risikoen for graviditetsgener? At holde dig i gang i graviditeten? At være stærk til fødslen? Hurtigt at være på benene igen efter fødslen? Stærk til at kunne jonglere rundt med dit kommende barn?
Så er gravidtræning noget for dig!

Jeg har den store fornøjelse af, at tilbyde gravidtræning i Herning. Det er fuldstændig lige meget hvor kort eller langt du er - bare du har lyst til at bevæge dig, bruge din krop og være en del af vores fællesskab.

Gravidtræning hos mig er et individuelt tilpasset træningsforløb, for modsat lignende forløb tilbyder jeg fleksibel opstartsdato og klippekortsløsning.

Mit træningsprogram har ikke en start- og en sluttræning. Vi skruer på gentagelser, vægte og tid i øvelserne i takt med at du udvikler dig, så du hele tiden er udfordret der hvor DU har brug for det, mens vi samtidig respekterer din krop og dens signaler og begrænsninger, så du aldrig bliver presset til noget, du ikke kan.
Dette vil altså sige, at du ikke behøver vente på, at der er et bootcampforløb, som starter en bestemt dato hver 2. måned, men kan starte lige præcist, når det passer dig!

Klippekort
Med klippekortsløsningen mister du ikke en træning (og dermed penge), hvis du er forhindret i at deltage. Du kan strukturere din træning præcist som det passer ind i din hverdag (senest til- og afmelding kl 18 dagen før).

Det er super nemt - du tilmelder dig bare de træninger i systemet, som du ønsker at deltage i, og vælger at bruge et klip som betaling. På denne måde styrer du selv dine klip og dit forløb.


Fokus

  • Styrke, til at nedbringe risikoen for graviditetsgener, optimere kræfterne til fødslen og til at bære rundt på dit nyfødte barn. Vi arbejder under styrkedelen både med egen kropsvægt, elastikker og vægte. Ikke tunge vægte, men nok til at udfordre dig lidt mere og få bygget noget muskelmasse på de store og små relevante muskelgrupper.
  • Cardio, for at få hjertet med. Det er i forvejen på overarbejde i en graviditet, så i jo bedre form du er, des lettere kan det følge med.
  • Udholdenhed, til når du skal føde. Vi arbejder med at bruge vejrtrækning som lindring, når vi laver øvelser, som kalder på mælkesyre. Med den rette vejrtrækning og fokus på dette, kan man nemlig holde ud længere, end man tror - og dette kan du overføre direkte til når du får veer.
  • Funktionelle fødestillinger. Dvs. at du kommer til at øve dig på de hyppigst brugte fødestillinger, og mærker hvor du eventuelt spænder op. Med guidning og vejrtrækning lærer du at afspænde i lige præcist den muskel, du spænder op i, og dermed hvordan du kan skabe bedst mulig plads til barnet hoved under fødslen.
    Dette er en stor fordel til selve fødslen, hvor kroppen i vesmerterne beder dig spænde op. Fordi du har øvet dig og prøvet det før, vil du have mere kontrol over din egen krop.

 

Lokation
Gravidtræning foregår på samme lokation som min klinik - Gavnøvej 2D, Tjørring, 7400 Herning. 
Her har jeg et stort holdgulv, masser af træningsudstyr, vægte i alle klasser, cardiomaskiner og plads til at vi kan boltre os. Der er omklædningsrum med badefaciliteter og et hyggeområde med sofa, med plads til at snakken kan gå efter træningen.



Dette får du i gravidtræningsforløbet

  • 2 ugentlige træninger, hhv. mandag og torsdag 9.30-10.45. Med klippekortløsningen bestemmer du selv hvilke hold, du deltager på, men jeg anbefaler at du kommer på begge hold, for at få mest ud af det.
  • Individuel guidning til at lave de øvelser, som passer netop til dig, så du får mest muligt ud af det.
  • Eksklusivt medlemskab af en facebookgruppe med mig og de andre gravide, som går og har gået på holdet.
  • Praktisk fødselsforberedelse, i stillinger, vejrtrækningsteknikker, mv.
  • Unik mulighed for tilgængelig jordemoder under forløbet. Der er tid til at spørge mig efter træningerne, og du kan altid ringe eller skrive til mig, og jeg vil bestræbe mig på at svare hurtigst muligt.
  • Fællesskab med de andre gravide og mødre, som går på holdet, hvor i kan sparre med hinanden og dele erfaringer, glæder og bekymringer.
  • Maksimal fleksibilitet og mulighed for at individualisere dit eget træningsforløb.

 

Pris

  • 8 klip; 1195,-
  • 16 klip: 1995,-

Udløbsdato er 8 uger på 8-turs klippekort og 16 uger på 16-turs klippekort.

Sygeforsikring Danmark yder 50 % tilskud til hele gravidtræningsforløbet.

Ubrugte klip kan bruges til barselstræning inden for udløbsdato (dog giver Danmark ikke tilskud hertil. Jeg melder ind til Danmark efter hver træningsgang).

Køb under 'Book tid', og tryk på 'Event' på øverste bjælke/højre hjørne, og meld dig på den træning, du ønsker at starte på, eller skriv til mig på min kontaktformular, instagram eller 20160127 for gratis prøvetræning.

Signe Yde

Følg mig her:

Sigkvarteret 11, Snejbjerg 7400 Herning
Copyright © Signe Yde 2022

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram