Menu

Fødselsmodning

Fødselsmodning
Det kan være svært at gå og vente på, at man går i fødsel. Fødselsmodnende tiltag kan nedsætte ventetiden.

Mange gravide oplever at blive utålmodige, når terminsperioden (37+0-42+0) nærmer sig. Drømmen for langt de fleste er at undgå igangsætning, som det offentlige ellers anbefaler i uge 41+5. Men tallene viser, at op imod hver fjerde gravide bliver sat i gang - af den ene eller anden årsag.
En medicinsk igangsættelse kan godt være en lang og hård omgang, da det typisk indebærer et par dage med piller, som modner livmoderhalsen, for derefter at få taget vandet, ofte efterfulgt af et vestimulerende drop.

Er du en af dem, som har brug for at gøre noget aktivt selv, for at kroppen går i fødsel, er mine fødselsmodnende tiltag nok noget for dig.

Jeg tilbyder forskellige kombinationer, således at den fødselsmodnende behandling er tilpasset dig og din krop.
Læs nedenfor hvorfor hhv. fødselsmodning med akupunktur, hindeløsning eller rebozomassage er relevant.

Se mine kombinationspakker her

Fødselsmodning med akupunktur

Studier viser, at fødselsmodnende akupunktur fra uge 36+0 medfører 30 % sjældnere behov for medicinsk igangsættelse. Det kan formindske den aktive fase af fødslen betydeligt, og at de fødende har mindre behov for medicinsk smertelindring.

Akupunktur før termin (40+0) er ikke igangsættende akupunktur, men skal i stedet ses som en forberedende behandling. Det handler om at gøre kroppen så klar og modtagelig som overhovedet muligt, til når hormonniveauet peaker, og den er klar til at gå i fødsel af sig selv. Desuden er formålet også, at give dig, barnet og livmoderen ressourcer.

Vi fokuserer på det, din krop fortæller at den har behov for. Det kan både være afspænding, balance i hormonerne, ressourcer, ro i tankerne, energi til livmoderen, mv. Dette finder vi sammen ud af til første behandling (fra uge 36+0), og vi tilrettelægger det eventuelle forløb efter dit behov.

Fødselsforberedende akupunktur anbefales en gang ugentligt fra uge 36+0, og to-tre gange ugentligt fra uge 40+0.

Fra uge 40+0 ændrer vi akupunkturbehandlingen til at være mere styrkende. Der skal skabes stormvejr i livmoderen, og livmoderhalsen skal blødes op. Akupunkturpunkterne ændres eller der tilføjes nogle, alt afhængig af hvad din krop fortæller. Jo mere tegn, den giver på fødsel, des kraftigere arbejder vi med punkterne.

Skal du sættes i gang inden termin, kan vi en uge før begynde med den kraftigere behandling.

Hindeløsning

Fra terminsdatoen (40+0) kan vi begynde at arbejde med de akupunkturpunkter, som har direkte forbindelse til livmoderhalsen, for netop at begynde at modne denne op til fødsel. Herfra kan akupunkturen kombineres med hindeløsning, hvis jeg vurderer ved indvendig undersøgelse, at forholdene er klar til dette.

En hindeløsning er ikke en garanti for at gå i fødsel. Hvis din livmoderhals er åben nok til det, kan jeg med min finger løsne hinderne fra den nederste del af livmoderen, hvilket vil frigive hormoner. Håbet er, at dette vil skabe veer.

Somme tider giver en hindeløsning kraftige plukkeveer, som arbejder på livmoderhalsen, men som går i sig selv igen, og somme tider sker der intet. Men for at hindeløsning skal have den optimale effekt, skal man gerne have det gjort mindst to gange med et par dages interval, og der er størst succesrate når man er gået lidt over sin termin.

Du er velkommen til at kontakte mig før termin, hvis du skal sættes i gang tidligere, med henblik på eventuelle hindeløsninger op til dette.
Fødselsmodning med rebozomassage
Rigtig mange førstegangsfødende har en lang opstartsfase i fødslen, og det kan være energidrænende, hvis det strækker sig over et par døgn - hvilket desværre ikke er sjældent.

En af årsagerne til dette kan være, hvis hovedet ikke har stillet sig korrekt ned i bækkenet. Nok kan din jordemoder fortælle dig at hovedet står fast og klar til fødsel, men dette er ikke ensbetydende med, at det står korrekt flekteret eller roteret i bækkenindgangen.

Her kommer rebozo ind i billedet. For formålet med både rebozomassage og Spinning Babies øvelserne (som jeg bruger i kombination med hinanden) er at løsne ligamenter og spændinger i bækkenet, for at skabe plads og dermed de bedste forudsætninger, for at barnets hoved kan trænge korrekt ned i bækkenet og stå klar til når kroppen går i fødsel. Og selvom du har fået at vide, at hovedet står fast, kan man sagtens korrigere på dets stilling til det bedre med rebozo.

I forbindelse med den forberedende behandling til fødsel, kan det derfor være en rigtig god idé at kombinere akupunktur og hindeløsning med rebozomassage. I særdeleshed hvis du er førstegangsfødende, har et smalt bækken eller har døjet med bækkengener, jag ned i skeden eller mange plukkeveer i graviditeten.

Øvelserne er rigtig gode at gøre sidst i graviditeten, i opstartsfasen af fødslen, og bruges også i stor stil og med stor succes på fødegangen.

Sygesikring Danmark giver tilskud til fødselsmodning hos privat jordemoder.

Rebozomassage

Signe Yde

Følg mig her:

Sigkvarteret 11, Snejbjerg 7400 Herning
Copyright © Signe Yde 2022

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram