Menu

Barselstræning

gravidtræning og barselstræning hos jordemoder signe yde
Barselstræning er for dig, der ønsker et særligt tilrettelagt genoptræningsforløb efter graviditet og fødsel, i et unikt fællesskab med de sejeste mødre.

Barselstræning

Ønsker du at komme hurtigt i form efter din graviditet og fødsel, men har svært ved at finde ud af hvor du skal starte, hvad du skal og må, og hvor du skal gøre af din baby imens?

Så er barselstræning hos mig det helt rette for dig!

Du får en helt unik sammensætning og fleksibilitet på barselstræning, som tager hånd om lige præcist dig, hvad dit udgangspunkt er, hvad din krop kan og hvornår du har lyst til at starte op. Dette bl.a. fordi jeg sælger det på klippekort, fremfor som bootcampforløb (læs mere nederst på siden).


Fokusområder
Vores tre primære fokusområder til barselstræning er styrke, kondition og bækkenbund, for det er i bund og grund det, du har brug for at bygge op efter en graviditet og fødsel.

I styrkedelen arbejder vi bl.a. med vægte og gentagelser, og kommer hele kroppen igennem. Der vil være fokus på de store muskelgrupper i ben og baller samt core (for at få samlet mavemusklerne igen), og i særdeleshed også skulder, ryg og arme, da du nu skal bære rundt på både barn, autostol og pusletasker.
Vi laver derfor træningen funktionel, så nogle øvelser kan overføres direkte til en aktivitet, du gør i dagligdagen.

Bækkenbundens genoptræning er vigtig, da den har været maksimalt belastet grundet graviditet og fødsel, og vi gennemgår til i nogle træninger direkte knibeøvelser i forskellige formater, mens bækkenbundsaktivering er med i andre træninger under fx coreøvelser.

Vi får pulsen op hver gang, men ikke ved løbeture udenfor holdgulvet.
Konditionsdelen er i workouts, som indeholder funktionelle øvelser og får pulsen op grundet gentagelser og hurtige skift fra øvelse til øvelse. Somme tider trækker vi cardiomaskiner med ind i træningen, og jeg bygger workout'ene op som AMRAPs (As Many Rounds As Possible) og EMOMs (Every Minute On the Minute) i varierende længder, og oftest med indlagte pauser, så moderkroppen kan følge med.


Lokation
Barselstræning foregår i Crossfit Herning - men det er vigtigt at understrege, at det ikke er crossfit, vi træner! Træningsprogrammet er lagt til barslende, så selvom vi er derude, skal I hverken trække jer selv op i en bar eller kaste med +100 kg vægte.
Crossfit Herning har et stort holdgulv med plads til jeres babyer, masser af træningsudstyr, vægte i alle klasser, cardiomaskiner og plads til at vi kan boltre os derude.
Der er omklædningsrum med pusleplads og badefaciliteter, mikrobølgeovn til flaske og et loungeområde med sofa til amningen og snakken efter træningen. Der er mulighed for at købe drikkevarer og diverse.


Dette får du i barselstræningsforløbet;
- 2 ugentlige træninger, hhv. mandag og torsdag kl. 9.30 - 10.45.
- De fedeste faciliteter til træning, med plads til babyer, barnevogne, og alt det, du har brug for.
- Maks 10 deltagere pr. hold, så der er tid og plads til individuel guidning til at lave de øvelser, som passer netop til dig, så du får mest muligt ud af det.
- Eksklusivt medlemskab af en facebookgruppe med jeg og de andre barslende, som går på holdet, hvor I kan sparre og stille spørgsmål.
- Unik mulighed for tilgængelig faglighed ift. at sparre med mig under hele forløbet. Der er tid til at spørge mig efter træningerne, og du kan altid ringe eller skrive til mig, og jeg vil bestræbe mig på at svare hurtigst muligt.
- Fællesskab med de andre barslende, som går på holdet, hvor i kan sparre med hinanden og dele glæder og bekymringer.
- Maksimal fleksibilitet i tilmelding, opstart og klippekort.
- Mulighed for at individualisere dit eget træningsforløb med hjælp fra mig - hvad vil du gerne opnå?


Klippekort og opstart
Barselstræning er et individuelt tilpasset træningsforløb, for modsat lignende forløb tilbyder jeg fleksibel opstartsdato og klippekortsløsning.
Du behøver ikke vente på, at der er et bootcampforløb, som starter en bestemt dato hver 2. måned.
Du kan starte lige præcist, når det passer dig, da træningsprogrammet er lagt således at alle træninger kan være både den første og den sidste.

Der vil være dage med andre planer, lægebesøg, sygdom eller anden forhindring, der gør at du vil komme til at misse en træning, og det synes jeg ikke du skal miste noget på.
Det er et vilkår af at være blevet mor.

Men med min unikke klippekortsløsning til barselstræning bruger du KUN et klip, når du er med. Du mister ikke en træning (og dermed penge), hvis du ikke kan være med på begge ugentlige træninger (senest til- og afmelding kl 18 dagen før).
Jeg anbefaler naturligvis at du er med på begge ugentlige træninger så vidt som muligt, for at få mest muligt ud af forløbet. Vi arbejder forskelligt hver gang, og jo oftere du er med, des hurtigere ser og mærker du resultater hele vejen rundt.

Du kan opstarte så snart du føler dig klar til det efter fødslen - jeg anbefaler at starte 3-5 uger efter, hvis alt er forløbet normalt, og efter 8-ugers tjekket hos lægen, hvis du har fået kejsersnit eller en stor bristning.


Pris
8 klip; 1595,-
16 klip: 2495,-
32 klip: 4795,-


Tilmeld dig under 'Book tid', og tryk på 'Event' på øverste bjælke/højre hjørne (tag dig ikke af at eventet har en start og en slutdato).

Indtast antal klip, du ønsker at købe, samt forventede opstartsdato under tilmeldingsformularen i det givne felt, og du vil indenfor 24 timer modtage informationsmail og faktura.

Signe Yde

Følg mig her:

Sigkvarteret 11, Snejbjerg 7400 Herning
Copyright © Signe Yde 2022

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram