Har du oplevet kvalme i din graviditet? Opkast? Træthed? Smerter i bækkenet? Væske i kroppen? Plukkeveer?
Det har du med meget stor sandsynlighed. Gener er en hel normal del af en graviditet, men derfor kan det altså stadig være rigtig irriterende og enerverende, og fratage en muligheden for at nyde denne specielle tid.
Og bare fordi det er en normal del af en graviditet, behøver det ikke betyde, at man skal acceptere dem og finde sig i det. Der er nemlig en meget simpel måde at behandle langt de fleste graviditetsgener på.
Akupunkturen, du får her i min jordemoderklinik, stammer fra den traditionelle kinesiske medicin. Ifølge den østasiatiske forståelse skyldes langt de fleste graviditetsgener (og gener generelt) ubalancer i kroppens energisystem, hvilket kan påvirke muskler, led, organer og psyken.
Med akupunktur kan man rette op på disse ubalancer, og derved afhjælpe graviditetsgenerne - hvad end disse måtte være og stamme fra.
Ved hver akupunkturbehandling tager jeg udgangspunkt i netop DIG og DIN graviditet og historie. Der findes nemlig ikke en grundopskrift for behandlingen, da den skal tilrettelægges individuelt. Vi skal finde roden til problematikken, du kommer med, for at kunne afhjælpe dig bedst muligt.
Kommer du med lænde-, bækken eller balle-/iskiassmerter anbefaler jeg at du booker 'Kombineret smertebehandling', da akupunkturen kombineres med massage for endnu mere effektiv og dybdegående behandling.
Jeg tilbyder akupunktur for:
- Kvalme
- Opkastning
- Hyperemesis
- Halsbrand
- Træthed
- Søvnproblemer
- Forstoppelse (generelt fordøjelsesproblemer)
- Hæmorider
- Varicer (åreknuder)
- Lændesmerter
- Symfysesmerter
- Bækkensmerter/bækkenløsning
- Iskiassmerter
- Smerter langs ribbenskanten
- Ligamentsmerter
- Uro i benene/lægkramper
- Forhøjet blodtryk (hypertension)
- Væske i kroppen (ødemer)
- Karpaltunnelsyndrom
- Blærebetændelse (urinvejsinfektion)
- Kløe
- Graviditetsbetinget sukkersyge (gestationel diabetes)
- Blodmangel (anæmi)
- Plukkeveer
- Truende for tidlig fødsel
- Blødning i graviditeten
- Psykiske ubalancer, fx angst (fødselsangst), depression